Frivillige bedstevenner kan gøre en stor forskel for sårbare børn og unge. Nogle børn er særligt sårbare og går alene med svære tanker og følelser, uden voksne der har overskud til at lytte og støtte. Som et barns ”Bedste Ven” er du den, der har overskud til at lytte eller være sammen om fælles aktiviteter - måske en tur i biografen, ud at fiske, drikke en kop te elle bare snakke.
Den Boligsociale Fond deltager med støtte fra Servicestyrelsen i et landsdækkende projekt, som skal etablere kontakt mellem ”bedste venner” og sårbare børn/unge. Formålet med projektet er at organisere en Bedste ven-ordning, som består af ressourcestærke ældre, som har tid og lyst til at gøre en forskel ved at indgå som ven i forhold til børn hos familier, som er socialt isolerede og ofte befinder sig i udkanten af samfundets hovedstrøm. Målgruppen er udsatte og ensomme børn og unge i alderen 8-18 år.
Projektet blev startet i midten af 2009, og Den Boligsociale Fond organiserer de frivillige på Lolland og Falster, primært i områderne omkring Nakskov, Maribo og Nykøbing Falster.
Det forventes at projektet kan rekruttere ca. 40 ældre, og man kan fortsat melde sig som frivillig.
Projektet har sin egen side på Facebook (Bedste Ven Lolland og Falster). Læs mere her.
Yderligere oplysninger hos Merete Dobusz. Mail: md@kon-kom.dk - mobil: 3035 4467.
Den Boligsociale Fond Herredsvejen 2, 3400 Hillerød
Tlf.: 49 70 45 55
E- mail: boligsocial@boligsocial.dk